Vold og trusler - Nordstjernen

Formål

Formålet med beredskabsplanen er at skabe klare rammer for, hvordan vi forebygger og håndterer vold, trusler, mobning og seksuel chikane på Nordstjernen, og bedst mulig hjælper en kollega, der har været udsat for en arbejdsrelateret belastning, som har haft fysisk og psykisk påvirkning.

Arbejdsrelaterede belastninger

Det faglige arbejde med Nordstjernens målgruppe stiller høje følelsesmæssige krav til medarbejderne, og der er ligeledes risiko for at blive udsat for udadreagerende og anden grænseoverskridende adfærd

Definition af fysisk vold

Når en medarbejder oplever, at der foreligger en krænkelse, hvor der er tale om fysisk vold. Eksempler på fysiske belastninger kan være slag, spark, spyt, bid, nap, støj, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Definition af psykisk vold

Når en medarbejder oplever, at der foreligger en krænkelse, hvor der er tale om psykisk vold. Eksempler på psykiske belastninger kan være, verbale trusler, skældsord, støj, at være vidne til en krænkelse af andre.

Relevante telefonnumre

 

Navn

Arbejdsnummer

 

Privat nummer

 

Forstander

Anja Lyngklip

20932674

 

20932674

Daglig leder

Karin Buchhave

20772394

 

23321150

Daglig leder

Simon Steen Knudsen

20927032

 

30709572

Politi - gælder Holstebro og Struer

96141448

Bed om vagthavende

Hvis du er i akut nød, skal du ringe 112 Alarmcentralen

 

Du kan døgnet rundt kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på SERVICE telefonnummer 114

Vagtlæge

70113131

 

 

Nordisk Krisekorps

 

 

Aftalen om psykologbistand skal altid rekvireres af forstander.

 

Aftale med Nordisk Krisekorps

Struer Kommune har en aftale med Nordisk Krisekorps, så medarbejdere der har været udsat for en voldsom arbejdsrelateret psykisk påvirkning, kan tilbydes professionel psykologhjælp og psykisk førstehjælp.

Den voldsomme psykiske påvirkning kan skyldes, at medarbejderen har været udsat for fysisk eller psykisk vold eller trusler om vold, en alvorlig ulykke eller vidne til en alvorlig ulykke, eller dødsfald.

Ambulancebrev

Alle medarbejdere på Nordstjernen skal udfylde et Ambulancebrev med kontaktoplysninger på nærmeste pårørende, som skal kontaktes, hvis behovet opstår. Ambulancebrevet udfyldes ved ansættelsen, og bliver opbevaret i en lukket kuvert, som ligger i et blåt ringbind på Birgits kontor mærket ”Ambulancebreve”. 

Håndtering af fysiske og psykiske belastninger

Hvis en medarbejder bliver udsat for en fysisk eller psykisk belastning, skal denne registreres i et belastningsskema i den vagt, hvor hændelsen finder sted. Når belastningsskemaet er udfyldt, skal det afleveres i arbejdsmiljøgruppens postkasse, som hænger i kopirummet.

Hvad gør arbejdsmiljøgruppen med belastningsskemaerne:

  • Arbejdsmiljørepræsentanterne tømmer postkassen hver 14. dag. Louise (Louise er AMR under Jannies barselsorlov) gennemgår de skemaer, der har tilknytning til hus 1 og 2, og Jeannette gennemgår de skemaer, der har tilknytning til hus 4, 5, 6 og nattevagtsteamet.
  • Arbejdsmiljørepræsentanterne tager kontakt til de medarbejdere, der ønsker at blive kontaktet af arbejdsmiljøgruppen og vurderer, om der skal tages kontakt til nærmeste leder.
  • Fysiske og psykiske belastninger er et fast punkt på arbejdsmiljøgruppens dagsorden - arbejdsmiljørepræsentanterne gennemgår belastningsskemaerne, og arbejdsmiljøgruppen analyserer og vurderer, hvilke arbejdsmiljømæssige tiltag der kan være med til at forebygge lignende fysiske og psykiske belastninger.

Hvis analysen tegner et bestemt mønster i belastningsskemaerne – flere belastninger der vedrører en konkret situation eller et bestemt barn, involverer arbejdsmiljøgruppen barnets kontaktperson med henblik på at afdække, analysere og justere den faglige indsats i forhold til situationen eller barnet. Er der flere belastninger, der vedrører en bestemt medarbejder, involverer arbejdsmiljøgruppen medarbejderens nærmeste leder i forhold til opfølgning på hændelserne.

  • Efter hvert møde journaliseres alle belastningsskemaer i SBSYS, så skemaerne efterfølgende kan anvendes som dokumentation i en arbejdsskadesag.

Medarbejderen kan altid få en kopi af belastningsskemaerne, hvis dette ønskes.

Et belastningsskema er ikke et ambulancebrev

Belastningsskemaer er et redskab til afdækning og analyse af fysiske og psykiske belastninger, samt vurdering af eventuelle arbejdsmiljømæssige indsatser – det er ikke en del af et akut beredskab.

Hvis du vurderer, at du eller en kollega har været udsat for en hændelse, hvor der er behov for en ledelsesmæssig opfølgning den efterfølgende dag, så skriv en advis til ledelsen.

Risikoanalyser som forebyggelse af vold og trusler om vold

På Nordstjernen anvendes KRAP-skemaet ”Mit Trafiklys” som metode til risikoanalyse. Metoden kan være med til at forebygge vold og trusler om vold i den faglige praksis, da den sætter fokus på at afdække og analysere barnets adfærd, samt medarbejdernes handlemuligheder i forhold til at hjælpe barnet tilbage i sin komfortzone.

Metoden anvendes til at beskrive barnets signaler og adfærd i henholdsvis ”grøn zone” (når barnet er i sin komfortzone), ”gul zone” (når barnet udviser problemskabende adfærd), og ”rød zone” (når barnet udviser truende eller voldsom fysisk adfærd). Metoden anvendes desuden til at beskrive medarbejdernes handlemuligheder i de tre zoner, og hvordan de kan hjælpe barnet tilbage til grøn zone.

Beredskabsplan for forebyggelse af vold og trusler om vold

Formål med denne beredskabsplan er at sikre, at medarbejderne på Nordstjernen ved, hvordan de skal agere i konfliktsituationer og dermed forebygge, at der opstår situationer, hvor medarbejderne udsættes for vold eller trusler om vold i arbejdet.

Som medarbejder skal du altid først have fokus på din egen sikkerhed, så hvis et barn udviser aggressiv adfærd eller fremkommer med trusler, skal man som medarbejder håndtere situationen på følgende måde:

  • Placer dig, så du sikrer både din egen og barnets flugtvej.
  • Hvis du ikke kender barnet, skal du altid kontakte de medarbejdere, der kender barnet bedst, så de kan håndtere konfliktsituationen.

Via Nordstjernens arbejdstidstilrettelæggelse er der altid medarbejde på arbejde i husene, som har relevant viden og kendskab til de børn, det er tilknyttet de respektive huse. Det er dermed dem, der har de bedste forudsætninger for at håndtere konfliktsituationen.

  • Skab sikkerhed omkring situationen ved at lave en risikovurdering af, om du selv kan nedtrappe konflikten og bringe barnet i ro. Vurderer du, at du ikke kan bringe barnet i ro, skal du altid trække dig fra situationen
  • Afklar med dine kollegaer, hvordan I håndterer konfliktsituationen.

Det er altid de medarbejdere, der kender barnet bedst, der vurderer, hvordan konfliktsituationen skal håndteres og guider de øvrige medarbejdere i huset til, hvordan de skal støtte op omkring situationen.

Beredskabsplan for håndtering af børn og unge med voldsom adfærd

Formålet med beredskabsplanen er at er at sikre, at medarbejderne på Nordstjernen ved, hvordan de skal håndtere børn og unge med voldsom adfærd på Nordstjernen.

Når et barn på Nordstjernen udviser voldsom adfærd, er det vigtigt at huske – alle har et ansvar og alle kan bidrage!

Selvom du ikke kender barnet, er utryg ved situationen og ikke ved, hvad du skal gøre, er det vigtigt at huske – det er bedre at handle, end at vende ryggen til – der er ingen medarbejdere, der skal føle sig alene i en svær situation med et barn med voldsom adfærd. 

Børn og unge med voldsom adfærd

Hvis det vurderes, at et barn har en adfærd, hvor der er udpræget risiko for, at medarbejderne udsættes for vold eller trusler om vold, iværksættes følgende tiltag:

  • Børneteamet udarbejdet en risikovurdering på barnet jf. KRAP-metoden ”Mit Trafiklys”.
  • Alle medarbejdere der er omkring barnet, skal introduceres til risikovurderingen (det gælder også de timelønnede vikarer).
  • Alle medarbejdere SKAL bærer overfaldsalarm, når de er sammen med barnet.

Når et barn på Nordstjernen udviser voldsom adfærd, er det et fælles ansvar at sikre, at barnet hjælpes ud af den svære situation, og at den medarbejder, der er sammen med barnet, ikke føler sig alene med opgaven. 

Den medarbejder, der er sammen med barnet

  • Når barnets adfærd ændres fra grøn til gul jf. barnets trafiklys, skal du lave en risikovurdering af, om du selv kan nedtrappe konflikten og bringe barnet i ro.
  • Når barnets adfærd ændres fra gul til rød jf. barnets trafiklys, skal du placere dig, så du sikrer både din egen og barnets flugtvej. Hvis barnet udviser truende adfærd, skal du altid trække dig fra situationen.
  • Hvis du ikke kan trække dig fra situationen, skal du altid trykke på overfaldsalarmen. Det kommer hverken dig eller barnet til gode, at du udsætter dig selv for en risiko, og det er bedre at trykke en gang for meget, end en gang for lidt på overfaldsalarmen
  • Når dine kollegaer kommer til undsætning, skal I sammen lave følgende vurderinger:
  1. Hvem har de bedst forudsætninger for at tage over på situationen og nedtrappe konflikten (relevant viden og kendskab til barnet)?
  2. Anvend trafiklyset – hvad kan hjælpe barnet videre?
  3. Hvem tager hånd om de øvrige børn?
  4. Nogle gange kræver situationen adskillige skift, inden den voldsomme adfærd brydes. Gå aldrig ind i den voldsomme adfærd for at forhindre materielle skader.
  5. Hvis en medarbejder har været udsat for vold, skal I følge beredskabsplanen vedr. fysisk og psykiske vold.

De medarbejdere, der ikke er sammen med barnet

  • Når der trykkes på en overfaldsalarm, ringer den på alle telefoner på Nordstjernen.

Alle har ansvar for at reagere på alarmen, så hvert børneteam afstemmer, hvem der løber efter alarmen i den pågældende vagt, så det er mindst mulig indgribende for den øvrige børnegruppe.

  • Gå hen til situationen (skynd dig langsomt). De medarbejdere der er kommet til undsætning, laver ovenstående vurderinger sammen, hvorefter den medarbejder, der har trykket på alarmen, trækker sig fra situationen.

Beredskabsplan ved fysisk og psykiske vold

Når en medarbejder har været udsat for fysisk eller psykisk vold, er en ”rigtig” førstereaktion fra de nærmeste kollegaer en vigtig forudsætning for at overvinde en psykisk reaktion.

Den kollegiale førstehjælp skal forstås som kollegaernes umiddelbare og øjeblikkelige omsorg for den medarbejder, der har været udsat for en chokerende oplevelse. Lad din kollega sætte ord på sin oplevelse, hvor du er positiv og lyttende. Du kan hjælpe med at spørge ind uden at give løsninger og uden at have forudindtagede meninger om situationen.

Råd til at tackle en situation:

  • Sørg for at din kollega ikke er alene og bliv ved vedkommende, indtil andre har taget over fx pårørende som er noteret i Ambulancebrevet, læge.
  • Tal med hinanden om, hvad der er sket og giv primær omsorg og trøst. Vurder hvad din kollega har behov for.
  • Tilbyd hjemtransport og vær opmærksom på, om din kollega kommer hjem til et tomt hus.
  • Vær opmærksom på om andre kollegaer er påvirket af situationen.
  • Vær behjælpelig med at episoden bliver indberettet til arbejdsmiljøgruppen via Nordstjernens belastningsskemaer.
  • Afklar med forstander, om episoden skal anmeldes som en arbejdsskade og evt. anmeldes til politiet.
  • Hvis skadelidte får slag i ansigtet, skal denne kontakte en tandlæge indenfor 24 timer. Arbejdspladsen er forpligtet til at betale for undersøgelsen inkl. røntgenbilleder.
  • Forstander har ansvar for, at medarbejderen får tilbudt psykologhjælp og følge op på hændelsen.

Råd til den der har været udsat for fysisk eller psykisk vold

Det er vigtigt, at du så hurtigt, det er muligt, kontakter din nærmeste leder, kollega eller hvem du føler, du har det bedst med at kontakte. Det er VIGTIGT, at du henvender dig til en anden person, STÅ ikke alene med problemerne og vent IKKE til dagen efter med at søge kontakt/ hjælp.

Håndtering af arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.

Hvad gør arbejdsmiljøgruppen i forbindelse med en arbejdsulykke:

  • Alle arbejdsulykker skal anmeldes digitalt via EASY, og det er forstanderens ansvar som arbejdsmiljøleder, at en arbejdsulykke bliver anmeldt til rette myndighed.
  • Arbejdsulykker er et fast punkt på arbejdsmiljøgruppens dagsorden - hvis der er blevet anmeldt en arbejdsulykke, dagsordensætter forstanderen denne på det næstkommende møde i arbejdsmiljøgruppen.
  • Arbejdsmiljøgruppen gennemgår den hændelse, der har medført en arbejdsulykke, samt analyserer og vurderer, hvilke arbejdsmiljømæssige tiltag der kan være med til at forebygge en lignende arbejdsulykke.