Alvorlig ulykke - Huset 43

4.1. Livreddende førstehjælp

Livreddende førstehjælp er den hjælp, der skal gives med det samme, når en tilskadekommen er i livsfare. Den er altid nødvendig ved kraftige/større blødninger, der skal standses, samt når den tilskadekommen ikke kan trække vejret.

Den livreddende hjælp kan også være en del af det første punkt om at standse ulykken – fx ved drukning eller røgforgiftning. Således skal man fjerne personen fra det farlige element.

Hvis personen er stukket med en genstand – f.eks. kniv eller skruetrækker – er det vigtigt ikke at fjerne den. Det kan ofte påføre yderligere skade at trække den ud. Derudover kan den sidde på en sådan måde, at den forhindrer en indre blødning.

4.2. Bevar roen

  • Få overblik over hvad der er sket.
  • Iværksæt de nødvendige tiltag for at forhindre flere ulykker eller at den tilskadekomnes tilstand forværres.

4.3. Stands ulykken

  • Fx ved at slukke ild f.eks. i personens tøj eller at slæbe personen væk fra noget der brænder, lægge trykforbinding på blødende sår m.m. Ved alvorlige fald er det nødvendigt at lade personen ligge for ikke påføre yderligere skade ved forflytning.

4.4. Lav en vurdering ved fx:

  • Rusk forsigtigt i personens skulder.
  • Tal/råb til personen.
  • Svarer personen eller bevæger han sig, efterlades vedkommende i findepositionen og der tilkaldes hjælp.
  • Er der ingen reaktion fortsættes med ”frie luftveje”.

4.5. Frie luftveje

  • Hovedet bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad. Ved mistanke om slag mod hovedet undlades denne manøvre og der kan i stedet gøres:
  • Kæbeløft med begge hænders pegefingre på underkæben, derefter løftes opad.
  • Inspektion af luftvejene for fremmedlegemer.
  • Kun hvis der er synlige fremmedlegemer, søges de fjernet forsigtigt.

4.6. Vejrtrækning

  • Se, lyt og føl. Dette gøres, mens man opretholder frie luftveje, som det er beskrevet ovenfor. Man placerer sit hoved få centimeter fra personens mund og ser ned på brystkassen, om den hæver og sænker sig, lytter efter vejrtrækningslyde og føler efter bevægelse.
  • Gisp regnes ikke for vejrtrækning.

4.7. Tilkald hjælp

  • Hvis personen er bevidstløs og uden normal vejrtrækning, er der tale om hjertestop. Vejrtrækningen er altså ikke tilstrækkelig, hvis den er overfladisk, meget langsom eller i form af gisp.
  • Er der ikke normal vejrtrækning skal der tilkaldes hjælp.
  • Er man alene, skal man forlade den livløse og tilkalde hjælp så snart, man har erkendt, at personen ikke trækker vejret.

4.8. Hjertemassage og kunstigt åndedræt

  • Når hjertestoppet er konstateret, skal man straks starte med at give 30 kompressioner (tryk) på brystbenet med den ene hånd oven på den anden. Med strakte arme presses brystkassen 4-5 cm ned. Det er påvist at overlevelseschancen forøges, hvis der hurtigt gives cirkulation i form af udvendig hjertemassage med så få pauser som muligt.
  • Man skal give 2 effektive indblæsninger. Man ser efter om brystkassen hæver sig, når man puster. En indblæsning skal tage cirka 1 sekund. Placer hovedet med nakken godt tilbage, for at optimere luftpassagen.
  • Maske til indblæsning forefindes ved Førstehjælpsskabet i produktionen ved indgangen til kontoret.
  • Man fortsætter med kompressioner (tryk på brystbenet) med en hastighed af 100 pr. minut og ventilationer (indblæsninger) i forholdet 30:2, indtil hjælpen er fremme og Falck, læge og lign. tager over.
  • Mund til mund-metoden anbefales internationalt – også i Danmark. Den udføres ved, at redderen anbringer sin mund over personens mund og klemmer sammen om den bevidstløse næse med den ene hånd
  • Mund til næse-metoden er en alternativ metode, der kan anvendes, hvis mund til mund metoden ikke er brugbar.
  • Hjertestarter: Ved HUSET 43 er hjertestarteren placeret på hjørnet af Ølbyvej og Bregnevej.