Vold eller trusler om vold accepteres ikke
Indsatsplanen beskriver hvordan vi forebygger vold i Børn og Unge samt hvordan vi yder bedst hjælp til kollegaen, der har været udsat for vold, trusler eller situationer, der har haft psykisk påvirkning.
Ved truende, diskriminerende og chikanerende adfærd forstås:
- Utrygskabende adfærd, grænseoverskridende adfærd og kropssprog. Krænkende udsagn, bemærkninger eller handlinger som fx overfusning, nedsættende bemærkninger, råben i ansigtet eller krænkende tekster/billeder.
Ved trusler om vold forstås:
- Verbale trusler, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk, eller trusler der vedrører ens familie, venner, andre nærtstående personer eller ejendele
- Truende adfærd med knytnæve eller genstande, der kan gøre skade, afspærring af flugtveje, bevægelse af finger over halsen mv., eller tegninger, SMS, mail mv med truende indhold
Vold og trusler om vold forekommer typisk på arbejdspladsen, men kan også ske i ansattes fritid og på hjemadressen, som følge af deres ansættelse i Børn og Unge.
Ved vold forstås:
- Adfærd der indebærer en krænkelse eller risiko for en anden persons sikkerhed
- Det kan være skub, kast med genstande, bid, niv, krads, spyt, slag, spark mv.
- Anden udadreagerende adfærd i form af hærværk og smadring af ting, vinduer mv i ens umiddelbare nærhed
Alarmering
- Alarmér floorwalker/vagt via alarmknappen i mødelokalet. Vær opmærksom på åbningstiden for floorwalker/vagt
- Alarmering kan også komme fra direkte involverede eller vidner fx ved anråb, telefonopkald mv.
- Ring 1-1-2 hvis situationen vurderes at være sådan, at man ikke kan håndtere den selv eller med hjælp fra tilstedeværende kollegaer
- Afdelingsleder kontaktes
Opgaver
- Den primære opgave er så vidt muligt at forhindre at nogen kommer fysisk eller psykisk til skade
- Kommer nogen til skade, er opgaven at sikre den bedst mulige opfølgning for at forebygge varigt traume
Handling
Ved viden om potentiel udadreagerende borger:
- Møder med potentiel risiko afholdes kun i Velfærdshusets bygning A
- Orientér floorwalker på FloorwalkerEkspedition@struer.dk i forvejen
- Brug en mobil alarm, hvis der ikke er fast alarm i mødelokalet
- Hold mødet sammen med kollega/leder
- Overvej tilstedeværelse af politi – afgøres sammen med nærmeste leder
- Udarbejd eventuelt et action card
Særligt ved hjemmebesøg og Familiehuset:
- Ved tvivl om borgerens adfærd, tager to medarbejdere på hjemmebesøg/til samtale
- Overvej assistance fra politiet – aftales med nærmeste leder
- Sørg for placering så du har en flugtvej
- Ved optræk til konflikt, træk dig og forlad stedet
- Forsvar dig om nødvendigt i livstruende situationer
Ved optræk til vold eller trussel:
- Pas på dig selv ved at trække dig
- Alarmér
- Giv den anden mulighed for at trække sig
- Sikre dig selv ved fx at gå bag låst dør
- Forsvar dig selv i livstruende situationer
Ved trussels- og/voldssituation
- Pas på dig selv – og forsvar dig
- Alarmér dine kolleger, hvis du kan
- Vurder og håndter situationen og kom væk fra situationen og sikkerhed, hvis du kan
- Kontakt hurtigst muligt din nærmeste leder eller kollega
Hjælp til volds- eller trusselsramt kollega:
- Hold kollegaen under opsyn og skab ro
- Lyt – lad kollegaen fortælle
- Anerkend kollegaens oplevelse af og handlinger i situationen
- Hjælp med at kontakte pårørende
- Følg kollegaen hjem eller til behandling. Tjek om der er behov for praktisk hjælp, fx afhentning af børn
- Sørg for, at kollegaen ikke er alene det første døgn
- Tal med hinanden om hændelsen. Lyt, undgå at være belærende
Umiddelbart efter en hændelse – i tillæg til ovenstående:
- Vær opmærksom på andre kollegaer/borgere, som kan være påvirket at situationen
- TRIO efterbehandler episoden og leder sikrer i samarbejde med AMR og involveret medarbejder, at en eventuel arbejdsskade skadeanmeldes. AMR dagsordensætter ligeledes episoden i Arbejdsmiljøgruppen med henblik på en efterbehandling og eventuelle forslag til at forebygge lignende episoder i fremtiden.
- Ved slag i ansigtet kontaktes tandlæge indenfor 24 timer. Arbejdspladsen betaler for undersøgelse.
- I samråd med ledelse overvejes anmeldelse til politiet.
- Nærmeste leder sørger for, at du tilbydes psykologhjælp. I leders fravær kontakter en kollega psykolog. Der er aftale med: Nordisk Krisekorps, V. Christian Normann Lorentsen, Vestergade 16, 2. sal, 7500 Holstebro, TLF: 6011 1144
- Leder orienterer hurtigst muligt direktionen.
Ledelse og organisation
- Tilstedeværende medarbejdere på stedet sørger for den første akutte indsats indtil nærmeste leder eller centerchef er til stede
- Nærmeste leder eller anden afdelingsleder/centerchef koordinerer den efterfølgende håndtering af situationen
- Nærmeste leder sørger for opfølgning efterfølgende
Bemanding og udstyr
Førstehjælpskasse findes ved Floorwalker i Front Office og i køkkenet i Bygning 1.
Kontaktoplysninger
- Alarmcentralen 1-1-2
- Centerchef: Jeannette Grummesgaard Enevoldsen, 2064 6485
- Leder af PPR: Pernille Skov, 2926 0558
- Leder af familierådgivningen: Jens Birkmose, 2048 5088
- Leder af sundhedsplejen Signe Valentin Bak 2258 9628
- Leder af familiebehandlingen: Iben Bjerg Hollesen, 6189 2803
- Leder af Ressourcekorpset: Helle Noer Jepsen, 2081 0105
- Leder af Staben i Børn & Unge, Helle Svindborg, 2067 3975
- Direktør, Lotte Junker Pedersen, 2119 1368
Andre vigtige opmærksomhedspunkter
Oplever en medarbejder at blive truet eller anden krænkende adfærd, både direkte eller fremsat digitalt eks. sms eller e-mail uden for arbejdstid, bør nærmeste leder kontaktes med henblik på vejledning/rådgivning i at risikovurdere og håndtere den specifikke situation.
Oprettelse / revision
Indsatsplanen er revideret den 07.08.24.