Brown-out / Strømsvigt op til 2 timer

Situation

  • Et Brown-out er en kontrolleret, midlertidig strømafbrydelse i to timer, som ruller fra område til område. Formålet er at aflaste elnettet i situationer, hvor elforbruget overstiger produktionskapaciteten, så hele elnettet ikke bryder sammen og skaber et ukontrolleret blackout.
  • Struer kommune skal sikre, at borgere får nødvendig hjælp under strømsvigtet.

Alarmering

En mulig Brown-out udmeldes til el-leverandørerne ca. 1 døgn inden en mulig Brown-out kan finde sted fra centralt hold (Energinet). Det er umuligt at vide om en Brown-out reelt vil finde sted, i hvilke geografiske områder det kan forekomme, samt hvilken ugedag eller tidspunkt på døgnet dette vil kunne ske. En udmelding om en mulig Brown-out fra centralt hold et døgn før er samtidig ”kun” en melding om at det KAN ske. En Brown-out afhænger i høj grad af el-forbruget. Derfor kan man stå i en situation, hvor man advarer om en mulig Brown-out, men at forbruget herefter falder, hvorfor den ikke effektueres.

Den medarbejder der konstaterer strømsvigtet, skal undersøge via Struer Energis hjemmeside, om der er tale om Brown-out og herefter orientere vagtansvarlig i afdelingen og/eller nærmeste funktionsleder.

 

  • Hvis det vurderes relevant, kan sundhedskrisestaben aktiveres af direktøren eller centerchefen for Sundhed og Omsorg.
  • Sundhedskrisestaben alarmerer, hvis relevant de berørte afdelinger.

Opgaver

Den daglige drift kan være påvirket forskelligt afhængig af afdeling.

Vagtansvarlig eller funktionsleder:

  • Skab overblik over situationen.
  • Planlæg og uddeleger roller/opgaver i afdelingen på baggrund af nedenstående opmærksomhedspunkter og relevante Actioncard.

 

Handling

Alle medarbejdere skal være opmærksomme på:

  • Brandhaner/slanger: Bør virke men hvis de ikke gør brug i stedet håndslukker. Brandslukkere er placeret som vist på flugtvejsplanen.
  •  Elektroniske døre i kommunens bygninger. Dørene låses automatisk ved strømsvigt. Du kan komme ud men ikke ind.
  • Varme: Hvidbjerg fjernvarme kan opretholde driften i forbindelse med strømafbrydelse. Fjernvarmeværkerne i Søndbjerg og Struer vil være ude af drift hvis der er strømsvigt i deres område.
  • Vand og spildevand: Det anbefales, at forbruget af vand og udledning af spildevand begrænses.
  • Nødgenerator Der er nødgenerator i Velfærdshuset hvor der vil være mulighed for akut opladning af elektroniske apparater.
  • Mobilsignal: Mobilmaster i Struer kommune forventes at fungere.
  • Adgang til medicinkort og borgeres journal. Forventes at virke ellers se indsatsplan forsyningssvigt IT-nedbrud og dertil hørende Actionscards

Ved varsling af evt. Brown-out:

  • Sikre at elektroniske apparater er opladet, herunder telefoner, computere, medicinske hjælpemidler mm.
  • Opmærksomhed på om personer med gangbesvær i etagebyggeri skal bevæge sig til stueetage.

 

Ledelse og organisation

  • Funktionslederen leder det operative niveau. Der afrapporteres til ledelsen/krisestaben hvis denne er aktiveret.
  • Sundhedskrisestaben sørger eventuelt for den overordnede koordinering for kommunen.

Bemanding og udstyr

  • Ledelsen/sundhedskrisestaben vurderer om der er behov for at indkalde ekstra personale.

Kommunikation

Internt

  • Ledelsen og/eller sundhedskrisestaben er ansvarlig for at orientere alt relevant personale.
  • Eventuel pressemeddelelse/henvendelse håndteres i sundhedskrisestaben i samarbejde med kommunikationsafdelingen

  

Denne delplan er godkendt af centerchef Tina Holmgaard 31. august 2023